Nyt samarbejde – Vi gør døde byer levende

Vi hjælper med at gøre døde byer levende

BIDdanmark og LivingCities har indgået et samarbejde om at styrke de danske bymidter. Vi kombinerer international byforskning med et indgående kendskab til dansk detailhandel.

Med praktiske erfaringer og konkrete værktøjer tilbyder vi en række modeller, hvor vi kan vise hvordan man samler byens aktører i nye handlekraftige og visionære fællesskaber. Vi har netop igangsat vores første fælles projekt i Aabenraas gågade. 

Vi arbejder i hele Danmark
Ud fra en klar overbevisning om, at stærke offentlig-privat-civile by-samarbejde er vejen frem i en tid, hvor ændrede mønstre ift. forbrug, adfærd og demografi stiller nye krav til byerne, har vi koblet vores kundskaber og vover at påstå, at vi har fundet en metode, der virker – vi gør døde byer levende.

Det startede i Vejle. Nu er Søborg og Bagsværd godt i gang, og snart følger Herlev og Amager. Vi kan også skræddersy en model til jeres by. Under alle omstændigheder tager vi gerne en uformel snak om udfordringer og løsninger.

Nu rykker BID i Gladsaxe – læs her
Læs om LivingCities her

Hvad gør vi med de mange tomme butikslejemål

Spørgsmålene er mange – når vi taler om tomme butikslejemål

Det skæmmer øjet, skader den øvrige handel og signalerer udfordringer i området. Men hvad kan vi gøre ved det? Hvorfor bliver lokalet eller bygningen ikke lejet ud? Hvem er udlejeren? Det forfalder? Hvorfor gør de ikke noget?

Det sker at udlejeren har flere ejendomme, og prioriterer måske ikke det tomme lejemål særlig højt. Ofte bor ejendomsejeren ikke i byen eller området, og ser derfor ikke hvor meget det tomme lejemål skæmmer og skader den øvrige handel. Hvad gør vi? Hvordan får vi ejendomsejeren i tale? Hvad skal der til for at ejendomsejeren engagerer sig i området?

Den konstruktiv dialog 
I BID arbejdet gør vi alt for at få ejendomsejerne til at sidde med ved bordet, så vi sammen kan få en konstruktiv dialog om hele området. Det er ofte nødvendigt at vi kontakter ejendomsejeren, og tager en snak om hvad de får ud af at være med. For at få ejendomsejerne i tale, er man nød til at tage fat i alle parter i et område. Det kræver indblik, viden, tålmodighed og mod til nytænkning og forandring af mange ejendomsejeres tankegang og måske også forretningsmodel.

Det skal dog understreges at der heldigvis også er mange ejendomsejere der har set gevinsten i, at engagerer sig i et område. Latinerkvarteret i Vejle Midtpunkt er et fremragende eksempel på dette. Her bliver der ikke kun investeret i bygningerne indvendigt. Her tænker man på det samlede billede, facader, blomsterkummer, bymøbler, skiltning og udsmykning som passes ind i den samlede byrums løsning. Resultatet taler for sig selv.

I BID arbejdet rundt i landet oplever jeg mange tomme lejemål, det er ikke kun i landsbyerne man er presset. Det er også mange tomme lejemål i de større byer i Danmark. Jeg var i Odense i Juli, og gik en tur i gågaderne. Der var især en gade jeg bed mærke i, det var Kongensgade, der var over 13 tomme lejemål. Det er ikke kun de små byer der er udfordret, det gælder også de store byer rundt i landet. 

De store udfordringer
Udfordringen er svær at løse, både internettet, byplanlægningen for år tilbage, placering af aflastningscentre ved indfaldsvejene uden for byen og detailhandlere der ikke følger med tiden, er alle en del af årsagen til de tomme lejemål. En af løsningerne er at alle arbejder sammen i et område, både detailhandlen, ejendomsejere, foreninger, borgere og kommunen. Der er ingen der kan løse dette alene, det kræver at alle ser fremad og arbejder sammen. Det bedste resultat opnåes, når ejendomejerne kommer på banen og bliver en aktiv medspiller. Det har vi gode erfaringer med hos BIDdanmark.

Her kan i se en god løsning fra Randers på tomme facader, den er simpel men løser på den korte bane, det gimme syn en tom facade giver i en handelsgade – læs her

Detailhandlen i midtbyerne er under hårdt pres

Her er mit syn på det pres detailhandlen, i de danske bymidter udsættes for og hvad vi kan gøre ved det?

Hvad er årsagen til det hårde pres mod butikkerne i centrum af de danske byer. Der er flere faktorer der spiller ind som jeg ser det. De to største i min optik er internettet og kommunal planerne.

Synergieffekter i bymidten er vigtig
Etablering af store butikker og samling af disse udenfor bymidten som et slags “aflastningsområde” er en svær manøvre i forhold til bymidten. Det har indflydelse på bymidtens tiltrækningskraft, når man spreder handlen over flere områder, herved mindskes mulighederne for at butikkerne kan drage den synergi, der ligger i at være mange i samme område.

Kunderne vil nu ofte “nøjes” med at handle i de butikker der ligger i aflastningsområdet. I værste fald kan det betyde at butikkerne i bymidten på sigt forsvinder. Holder man derimod fast ved, at nye større butikker skal ligge i bymidten i forbindelse med den etablerede handel. Så vil man skabe de synergieffekter der ligger i at samle handlen.

Har man derimod spredt handlen fra bymidten til et større handelsområde, har man et såkaldt aflastningsområde. Det kan også være en fordel, især hvis man har større boligområder i området og flere på vej. Men det kræver en vis størrelse by at gøre dette. Ja og så kræver det ekstra fokus på den eksisterende midtby, dette via kommunal planerne, og en målrettet indsats i midtbyen.

BID-løsning er et stor plus
Her viser det sig at BID (Business Improvement Districts) er vigtige og effektive i begge områder, det samler alle aktører i områderne. De kan se lokalplanerne, støtte dem, udfordre dem og udvikle deres område. Deltagerne ved hvad der sker i deres område, og mange af dem har hånden på kogepladen hver dag.

Etablerer man et BID skal det ske i samarbejde med kommunen, detailhandlen og ejendomsejerne. Det har vist sig at det ofte er ganske små ting der skal til for at rykke på det helt store områder.

Når man sidder sammen med detail, kommune, ejendomsejere, foreninger og andre interessenter, som mine erfaringer har vist at det ikke er uvæsentligt hvordan man strukturerer et BID. Det skal finansieres af kommunen og gerne Detailhandelen. Men møderne skal faciliteres af en ekstern. Dette for at holde følelser, politik og ”gamle dage” ude. En ekstern facilitator der har kendskab til det politiske spil, detailhandlen, ejendomsejerne og foreningerne. Kan skære igennem, og styre mødet i den rigtige retning frem mod udvikling.

Vi har etableret et BID i Børkop, som på kort tid har vist sig at være yderst effektivt, læs om det her:

– I næste blog vil jeg komme ind på hvad detailhandlen kan gøre ved den stigende handel på internettet, eller hvad den ikke gør.

Det kræver ganske få investeringer at komme i gang, og giver udvikling, vækst og samskabelse der er helt fantastisk. Det vigtige er at der hurtigt sker noget, meget gerne efter et eller to møder. Det giver det momentum og den fremdrift der på sigt bliver et kendetegn for BID driften.