Tænk kreativt i krisetider

Vi skal stå sammen – det er nu BID-tanken er vigtig

Alle kunder og detailhandlere står i en ny situation. Det er nu, du skal være kreativ for at sælge dine produkter på en anden måde. I BIDS handler det om at gå nye veje, arbejde sammen og have mod på fremtiden.
Med Coronavirusens indmarch i vores land, er det netop nu vi skal fastholde disse kompetencer og BIDdanmark her med konkrete forslag til, hvordan du kan bruge den nye situation an.

Det kan du gøre her og nu for at få flere kunder:

  • Mange har måske brug for underholdning, garn, spil, ting man kan tage sig til hjemme, tøj til gåture osv. vær kreativ og post det på Facebook.
  • Tilbyd at bringe varer ud gratis, det kan evt. være efter åbningstid. Flere spisesteder tilbyder at bringe varer ud, gør opmærksom på det på de sociale medier som HER. I kan evt. slå jer sammen. Se feks. de forskellige opslag fra Vinoble hos Dennis i Fredericia klik HER.
  • Hjælp og støt hinanden i hverdagen med nye ideer, personale ved sygdom, sparring og en kop kaffe, og handel nu hos hinanden.
  • Ring til BID Danmarks hotline for sparring 6120 8102 – vi er et team på 6 personer med forskellige kompetencer, bla. e-handel, krise håndtering, motivation, detailhandel, service, modebranchen, fragt, ejendomsejere, urbanplanning og meget mere. Du ringer bare vi er klar til at hjælpe!

Det kan du gøre her og nu for at overleve økonomisk:

  • Følg seneste nyt og få praktiske råd om håndtering af situationen hos myndighederne.
  • Følg udviklingen og de praktiske anvisninger for virksomheder på virksomhedsguiden.dk.
  • Få information om hjælpepakken til virksomheder på skat.dk.
  • Tal med din bank.
  • Tal med din udlejer, vi har allerede set eksempler på nedsat husleje i en måned. Har i brug for hjælp til at tale med udlejer så ring til vores hotline.

Dit lokale Erhvervshus er ikke lukket pga. Corona – de står klar til at hjælpe dig via telefon eller Skype med at komme igennem krisen. Erhvervshusets konsulenter er gratis og kan fx hjælpe med økonomi, forretningsudvikling eller andre udfordringer.

Det BID’et kan gøre for lokalsamfundet:

Lave en liste (medlemmer og ikke medlemmer) over alle i BID’et, der har åbent, og post det på de sociale medier mange kunder ved ikke om butikkerne har åbent. Informerer kunderne om de tiltag i har gjort for kundernes sikkerhed
Opfordre alle butikkerne til at gøre ekstra opmærksom på god hygiejne både for personalte og i butikken. Butikkerne kan også printe plakater med information ud og hænge
op: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Forebyg-smitte-mod-coronasmitte
Det er vigtigt at butikkerne er aktive på de sociale medier, det kan være med informationer om de har åbent, hvis der er kommet nye produkter osv. lav noget sjovt, vis i er tilstede. I kan også stille spørgsmål til jeres kunder for at høre hvordan I invitere dem indenfor – på afstand. Hvad vil kunden gerne have?

Det kan du gøre for at ruste din butik til fremtiden:

  • Tænk over dit koncept. Er det som det skal være, er din butik som den skal være, se på dine konkurrenter hvad gør de osv.
  • Kontakt dit lokale Erhvervshus for en samtale om din virksomheds fremtid se mere herunder.
  • Er det nu, du skal lave en website, få bæredygtige varer på hylden, lave et hyggehjørne til kunderne? Samarbejde med en kunstner om udsmykning? Samarbejde med nabobyens fantastiske specialforretning om gensidig fremvisning af hinandens produkter?
  • Brug tiden på at se kritisk på din butik, er den som den skal være? Er den ren, ryddelig, inspirerende. Lever den op til, hvad kunderne ønsker? Spørg evt. naboen om de vil kigge ind og komme med “kritik” Gør den klar til at tage imod kunderne når “krisen” er ovre. Fjern ukrudtet omkring din butik og naboens, vask vinduerne, er det nu der skal males? osv.

Det kan du gøre når krisen er overstået:

  • Få viden om, hvad krisen har gjort ved lokalsamfundet frem i lyset, så kommunens politikere kan få et indtryk af, hvor der er behov for hjælp.
  • Gør klar med en lokal begivenhed, når krisen er overstået og folk har brug for at komme ud og være sociale i deres lokalområde. Lav arrangementer og gode tilbud.
  • Deltag i BID møderne så vi sammen kan skabe liv i byen.
Få hjælp i en svær situation

Dit lokale Erhvervshus er ikke lukket pga. Corona. Vi har lavet en aftale og står klar til at hjælpe dig igennem krisen via telefon eller Skype.
Erhvervshusets konsulenter er gratis og kan fx hjælpe med økonomi, forretningsudvikling eller andre udfordringer.
FÅ HJÆLP FIND DEM PÅ NETTET:

ERHVERVSHUS HOVEDSTADEN
ERHVERVSHUS FYN
ERHVERVSHUS MIDTJYLLAND
ERHVERVSHUS NORDJYLLAND
ERHVERVSHUS SJÆLLAND
ERHVERVSHUS SYDJYLLAND

Team BIDdanmark står klar til at hjælpe dig

Frank, Tobias, Trine, Mikkel, Michael og Poul – Ring til BID Danmarks hotline for sparring 6120 8102

Vi arbejder på at få krisens betydning for detailhandlen på dagsordnen i folketinget, og har brug for konkrete eksempler. Så send eksempler på hvad krisen er betyder for jer til os på: info@biddanmark.dk

FN´s 17. verdensmål er et stærkt kort mod nethandlen

BIDs greb FN´s 17 Verdensmål og fik øje på et stærkt kort mod nethandel

Det er ikke let at drive butik i 2019. Kunderne handler på nettet som aldrig før, Amazon vil kun gøre det værre. Detailhandlen føler sig presset fra alle sider. Så hvorfor bruge tiden på FNs 17. Verdensmål? Er det ikke noget, som politikerne skal tage sig af?

Det er vigtigt at følge med tiden som detailhandler, være på forkant med kundernes behov og turde prøve noget nyt. Har du lagt mærke til, at FNs Verdensmål er på alles læber i 2019?

Er det bare gammel vin på nye flasker? Mange butikker har allerede økovarer på hylderne, fair trade og andet som bidrager positivt til en bedre verden. Mange gør en forskel lokalt og bidrager til at skabe jobs til borgere, der har brug for en hånd. De støtter lokale foreninger. De sparer på energien.

Ja, men det er ikke nok. Det skal omsættes til forretning.

Det startede på BID-møderne

I Gladsaxe Kommune har butikkerne fået øje på de farverige mål. Emnet blev taget op på BID-møderne, som jeg leder. Jeg kunne høre, at mange var nysgerrige – men også i tvivl om, hvordan de kom i gang.

Den tvivl greb kommunens erhvervsudviklingschef, som i forvejen snakker vækst og Verdensmål med kommunens virksomheder. Freja Ludvigsen og hendes team inviterede til workshop kl. 8 om morgenen i Verdensmålshuset på Fremtidsvej. 20 detailhandlende legede med Verdensmål og opdagede, at de er meget længere end de troede. Se her, hvad de fik ud af det:

Når Bagsværd inviterer kunderne til Go Nat Bagsværd den 31. maj, er det i år med FN´s Verdensmål som tema. Der er verdensmålsskattejagt for kunderne, annoncer i lokalavisen, kampagne på de sociale medier og mange butikker er klar til at skilte med hvilke Verdensmål de er optaget af.

Jeg har endda hørt, at kommunens borgmester, Trine Græse, kommer forbi og snakker FN´s Verdensmål med et par butikker. Hun er den første borgmester i Danmark, der har lavet en 4-årig strategi med verdensmålene.

Lokal service – et stærkt kort mod nethandel

Der er altså business i ”hele verdens to-do-liste”, som man kalder verdensmålene. De taler direkte ind i ”Tænk globalt – handl lokalt”. Når miljømæssig og social bæredygtighed kommer på dagsordenen, får butikkerne et nyt fokus på kundeoplevelsen, varernes kvalitet, de gode historier, den fysiske butik og det aktive lokalmiljø. Det kan kunderne mærke, og det kan blive et stærkt kort mod nethandlen.

Det kan også være stærkt i forhold til at motivere medarbejderne.

Derfor er jeg stolt af, at dette projekt kører i Gladsaxe, hvor jeg leder tre BID’s. Jeg tror, de lokale butikker har fat i noget, der kan blive stort, og jeg glæder mig til at dele erfaringerne med jer.

I BIDdanmark arbejder vi selv med verdensmål 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund, og verdensmål 17 partnerskaber for handling.

Hvad arbejder din butik med? Og husker du at fortælle det til dine kunder og medarbejdere?

Tag en snak med BIDdanmark om din by. Kontakt Mikkel Niess via kontaktformularen her.

Medie: Kapitalfond vil sælge Sportmaster

Endnu en kæde bliver sat til salg, efter at kapitalfond har overtaget den, og efterfølgende har leveret dårlige tal..

Tomme lejemål overalt i de Danske midtbyer, prøv engang at gå en tur på strøget i København… ALDRIG før har der været så mange tomme lejemål.

Detailhandlen i Danmark er i knæ, butikker lukker på stribe. Detailhandlen kan ikke klare det her selv, kommunerne, staten og ejendomsejerne skal alle tage dette alvorligt. Varer fra Kina flyver ind i landet, huslejen følger ikke detailhandlens nedgang, detailhandlere følger ikke med tiden, mange kommuner investerer ikke i detailhandlen.

Jeg oplever i mange byer, at detailhandlen skal kæmpe for at få hjælp fra kommunen, mens det øvrige erhvervsliv får støtte og hjælp. Det er ikke nok at lave byrumsinventar, flotte veje osv. der skal også investeres i samarbejde, aktiviteter og konceptudvikling. Kan kommunernes erhvervsservice hjælpe detailhandlere med at gentænke deres koncept, kan man sammen gå i dialog med ejendomsejerne. Hvordan kan kommunen, detailhandlen og ejendomsejerne sammen gøre noget. Har alle et fælles mål?

Jeg oplever også at mange detailhandlere ikke følger med tiden. De mange år med god vind i sejlene er slut, og der skal tænkes anderledes. Nøglepenge som (pension) for de gamle ejere er væk. Butikkerne er intet værd, og slet ikke hvis ejerne ikke har fulgt med tiden. Om det er den lille selvstændige, eller den store kapitalfond så gælder det samme. Hvis ikke man følger med tiden, så kan man lukke sin butik uden den store fortjeneste.

Det er nu detailhandlen skal på dagsordenen, der skal gøres noget. Hvor ofte bliver detailhandlen nævnt i den politiske debat? Hvor mange arbejdspladser beskæftiger detailhandlen, og den branche der leverer til detailhandlen?  Jeg er spændt på om branchen formår at få detailhandlen bragt op i den politiske debat..

Se mere på https://www.retailnews.dk/article/view/660209/medie_kapitalfond_vil_saelge_sportmaster

Billede: Marie Eriksen & RetrailNews

Detailhandlernes største udfordring er dem selv

Den største udfordring for detailhandlen er ikke internettet… Det er detailhandlerne selv

Det er ikke nok at gøre som man plejer, og give internettet skylden. Der skal tænkes anderledes, skabes oplevelser for kunden. Servicen har aldrig været vigtigere end nu. Kunden skal have en god grund til at bevæge sig ned i en fysisk butik. Den gode grund kan især specialbutikkerne give kunden med deres unikke viden.

Skal herretøjsbutikken byde på en kold fadøl, en kop kaffe eller en sodavand når man træder ind i butikken? Skal de stå i døren og byde velkommen? Det kan være de små oplevelser der skaber den rigtige atmosfære, og får kunden til at købe og komme igen. Er den måde medarbejderene er oplært på den rigtige? Skal de have så travlt?

Den gode kundeservice skal tilbage i detailhandlen, der skal være tid til den enkelte kunde. Medarbejderen skal være engageret, uddannet, og have lyst til deres arbejde.

Egtved gør noget ved problemet

På sidste BID møde fik vi talt om de udfordringer der er i detailhandlen. Vi har gennem det sidste år talt om hvad der skal til, for at de fysiske butikker kan overleve.

Røgeriet i Egtved har mange gode historier og ideer til hvordan man kan vækste over 30%. Et eksempel kan være når du køber et tv i Egtved Billede og lyd, så får du en kupon til en lun leverpostej hos røgeriet. Det resulterede en dag i, at en kunde fra Fredericia der havde købt et tv, og skulle hente sin lune leverpostej i røgeriet. Endte med at havde købt for over 1000kr i røgeriet. Ugen efter kom han igen, og havde nu sine venner med.

Per der ejer røgeriet siger, når jeg får en medarbejder fra et supermarked skal jeg lige have trukket tempoet ud af dem. Her har vi ikke travlt med at betjene kunden, fordi vi skal lave mange andre opgaver bagefter. Her er det kunden der er vigtig, og de skal altid have noget at gumle på. Så køber de mere siger Per.

https://vafo.dk/egtved/BID-Egtved-Det-gaar-faktisk-godt/artikel/591351