BidDk preloader

BIDdanmark ser positivt på Regeringens nye tiltag på en halv mia. kr.

Regeringen skal bruge eget mål for frivillige i halv mia. til bymidter i nød. Vi ser positivt på det nye tiltag, dog med lidt justeringer.
bymidter frivillighed

Regeringen vil bruge eget mål for frivillige i halv mia. til bymidter i nød

BIDdanmark har erfaring fra 31 byers frivillige kræfter til at gå efter samme mål som ny politisk aftale om en halv milliard til levende bymidter og butiksliv. Desværre er frivillige butikker nedtonet – trods førsteprioritet i 12 anbefalinger fra Indenrigsministeriet, påpeger BIDdanmark.

BIDdanmark-modellen (Business Improvement Districts) har i årevis samlet lokale frivillige fra handels- og foreningsliv for atter at gøre bymidters butiksliv attraktive. Derfor deler BIDdanmark målene i to tiltag:

Dels en spritny aftale om 550 mio. kr. til bl.a. bymidter, herunder butikslivet, læs mere på : https://im.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/nov/ny-aftale-skal-give-mere-liv-i-bymidter-og-landdistrikter

– og dels en aftale om at lade fem testbyer gå forrest med at skabe levende bymidter:
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fem-testbyer-skal-ga-forrest-i-arbejdet-med-at-skabe-levende-bymidter?publisherId=13560322&releaseId=13636306

Problemet er ifølge BIDdanmark, at især butikkernes frivillige deltagelse næsten er overset og nedtonet i den nye politiske aftale – stik mod Indenrigsministeriets egne anbefalinger.

I stedet fremhæves i aftalen kommunernes mulighed for byfornyelse og en forsøgsordning med 10 bymidter. De sættes fri af eksisterende lovgivning som støtte til nye initiativer. Partnerskab for levende bymidter (under Bolig- og Planstyrelsen/Indenrigsministeriet) offentliggjorde ellers selv i foråret 12 anbefalinger for ”levende bymidter.” Allerede der påpegede Dansk Erhverv og Danske Handelsbyer, at de ser ”forpligtende BID’s som et alvorligt indgreb i den frie aftaleret,” og førsteprioritet i anbefalingerne blev også 1. Flere frivillige privat-offentlige bymidtesamarbejder
https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/rapport_levende_bymidter.pdf

I anbefaling 1 står, at ”Bredt forankrede, formaliserede frivillige bymidtesamarbejder er en central nøgle til fremtidssikring af bymidterne.”

”Vi er glade for, at Folketinget samler massiv støtte til at løse en problematik, som BIDdanmark har bidraget til at udbedre i årevis: Når mange byers handel i centrum presses af e-handel, affolkning, pendling og coronakrise, så gælder det netop om at samle frivillige kræfter, som vi gør, siger Mikkel Niess, adm. direktør for BIDdanmark.

BIDdanmark gav også før initiativerne input til indenrigsminister Kaare Dybvad Bek med erfaringer fra 31 byers frivillige organisering. I de projekter har kommunerne betalt halvdelen og bl.a. forretninger, ejendomsejere og handelsstandsforeninger gav frivilligt resten til faciliterede forløb, der netop sigter på, at butiksliv og andre bidrager frivilligt med beslutninger og initiativer.

”Konkret har Bredebro gjort en nedlagt melsilo i grå beton til et sjovt vartegn – eksempelvis ved at julepynte den i år. Egtved ønskede tilflyttere, og lavede festuge med bl.a. smagsprøver fra butikker, events og præsentationer fra lokale ejendomsmæglere. Det kan man ikke tvinge nogen til. Det kræver frivilligt, lokalt engagement. BIDdanmark bakker de nye statstiltag op og vil bidrage konstruktivt med at få brugt de frivillige kræfters fulde potentiale,” fastslår Mikkel Niess.

BID-projektet i Bredebro:
“BID er et positivt initiativ for hele byen. Der sker nu mange nye tiltag, når vi mødes en gang om måneden på kryds og tværs mellem borgere, butikker, handelsstandsforeningen og andre frivillige og erhvervsdrivende”, siger Annika Luff Jensen, ejer af Centrumblomster og formand for handelstandsforeningen HHI.

Læs hele artiklen her:
https://ugeavisen.dk/toender/artikel/bredebro-har-f%C3%A5et-gang-i-mange-initiativer

Yderligere oplysninger, kontakt: Mikkel Niess, adm. direktør BIDdanmark, mikkel@biddanmark.dk , telefon: 6120 8102.